Gå til hovedinnhold Gå til søk Gå til hovedinnhold
Våpenskjold

Uten navn [1] 

Artikkel 
Vinje, Aasmund Olavsson. En døl i Drammens Tidende
Fra 1851-59 var målmannen og dikteren Aasmund Olavsson Vinje ”Drammens Tidende”s korrespondent i Christiania. Han kommenterte utstillinger, teater, karneval og folkeliv i hovedstaden. Han skrev om det meste; litteratur, politikk, språk og om strømninger i tiden.


Av Hilde Diesen

”At Drammen er so klok i mange Ting, vil eg tru maa komme myket af at eg var Korrespondent i ti Aars Tid til ”Tidenden”. Der liggja mange af Tankane mine der. Eg minnes eingong eg modigt stridde mot alle dei Handskar. Eg var nemlig gjort viis paa, at der vardt brukad fleire Handskar i Drammen hel i nokon annan By etter Storleiken sin. Det var Gutar som dansad og smokkad paa seg kvite Handskar. Det var vel, for Hendane sjølve ikke vaaro af finaste Slag.”

Slik skriver Vinje i sin egen avis ”Dølen” i 1869. Da var det gått mange år siden han hadde forlatt ”Drammens Tidende” for å skrive på ”dølemålet”.
Den selvbevisste, jordnære og klarsynte skribenten hadde gjort lykke i Drammensavisen. Hans korrespondanser fra Christiania ble ikke bare lest i Drammen, avisens abonnementstall økte betraktelig også i hovedstaden. Ingen ville gå glipp av Vinjes skriverier til drammenserne.
”Drammens Blad” tok konkurransen opp og engasjerte i 1854 en ung og lovende skribent ved navn Bjørnstjerne Bjørnson som sin Christiania-korrespondent. Bjørnson skrev for ”Drammens Blad” i knapt et år, men hans kommentarer ble aldri så populære som Vinjes.
Da Vinje hadde grunnlagt sin enmannsavis ”Dølen”, tok han i 1859 avskjed med sine lesere i ”Drammens Tidende”:

”Det Vilde ikke være forunderlig, om jeg var rørt ved Afskeden med Dig, kjære Læser; thi Du har i otte Aar baaret over med mange Svagheder hos mig. Du er en rimelig Mand; naar Du ser en god Villie og finder det mindste Folkevid, saa er Du fornøiet. Den som klager over Dig, han klager over sin egen Daarskab. Men Du har ogsaa dine Svagheder, Du er, som jeg sagde i ”Dølen”, saa skakkjørt, at Du heller vil have Dansk end dit eget Maal. […] Endnu et Ord, kjære Læser, en jurnalist har ligesaa stor Ret til at holde Afskedsprædiken som en Præst. Præsten taler i et Hus som er bygget af Menneskehænder, men jurnalisten taler i et større, - han staar ligesom paa Snehætten og hans Røst høres fra Nordkap og til Lindesnæs. Derfor er hans Ansvar stort. Jeg har ikke været hørt saa vide; men vidt nok til at gjøre mig ræd, naar uoverlagte Ord løb igjennem min Pen under Livets travle Færden. Jeg beder, at disse maa være glemte.”

Det er ord som lar seg repetere i dag, ikke bare for Drammens eneste avis, men også for hovedstadens mange travle ”Jurnalister”.

Teksten er hentet fra boken Utrolige Drammen av Hilde Diesen - Oslo 1991

Artikkel - info 
Sist endret 10.05.2011 Terje Bautz
Opprettet 29.03.2006 Bjørn Svendsen
Tips en venn om denne siden via en e-post Tips en venn Registrer en elektronisk tilbakemelding Tilbakemelding Skriv ut denne siden Skriv ut