Gå til hovedinnhold Gå til søk Gå til hovedinnhold
Våpenskjold

Uten navn [1] 

Artikkel 
Om Jordskjælvet

Artikkel i Drammens Tidende Onsdag den 26de Oktober

af Professor Dr. W. C. Brøgger.

I slutten av 1891 var jeg sammen med en svensk Geolog i Rom paa nedtur til Cicilien; vi havde da blandt andet ogsaa paa vort Program bestemt en Dag til et Besøg ved Jordskjælvstationen paa toppen af Rocca di Papa oppe i Albanerbjergene for der at kunne studere de forskjellige Arter af ”Seismografer” – Instumenter til Iagttagelse af ogsaa ganske smaa Jordskjælv – og deres Opstilling. Da imidlertid Veiret blev daarligt, opsatte vi denne Tuur til vor Tilbakekomst i Rom i Februar 1892. Det skulde vi ikke gjort. Thi paa Italiens Vestkyst er Jordskjælv ret hyppige, og da vi kom tilbage til Rom, havde et noksaa betydeligt Jordskjælv rammet netop Rom og Omegn og aldeles ødelagt alle de fine ”Seismografer” og andre Instrumenter paa Stationen Rocca di Papa.

Jeg var dengang noksaa ærgerlig over, at jeg ikke var slumpet til at komme nogle Dage før til Rom, saa jeg kunde have været med paa at opleve et ordentlig Jordskjælv, hvad der jo særlig for en Geolog er en interessant Oplevelse; det faldt mig dengang ikke med en Tanke ind, at jeg skulde komme til at opleve et virkelig ganske betydeligt Jordskjælv i vort eget trygge Kristiania, hvor vi er vant til at gaa ud fra som givet, at vi Gudskelov lever under sikre og stabile Forhold, og hverken behøver at frygte for Jordskjælv eller vulkanske Udbrud eller Pest eller Slanger eller vilde Dyr eller noget af al den Vederstyggelighed som vi pleier at henlægge langt borte til de tropiske Lande eller ialfald til Strøg af Jorden, som er os og vort Liv uvedkommende.

Ja vi lever unegtelig i disse Henseender under usædvanlig trygge Forhold! Det er ikke som f. Eks. i visse Dele af Centralamerika, Mexiko, Japan osv. hvor Jordskjælv er en i den Grad almindelig Ting, at Befolkningen ved Bygningen af sine Huse først og fremst tager Hensyn til kommende Jordskjælv. I Japan er Beboelseshusene ganske lave, enetages Huse, i Regelen af Bambus; og dog ødelagde det vældige Jordskjælv i det centrale Japan den 28de Oktober 1891 og følgende Dage (det strakte sig over et Areal af 243.000 Kvadratkilometer og dræbte og saarede ialt over 18.000 Mennesker) ikke mindre end 107.530 Huse fuldstændig og ramponerede dertil yderligere 78.296 Huse. Men saa opregner ogsaa E. Omori i sin Afhandling om Jordskjælv i Japan ikke mindre end 222 store, ødeleggende Jordskjælv fra historisk Tid, hvoraf 40 alene fra det 19de Aarhundrede, fra dette Land; Antallet af de smaa Jordskjælv fra Japan maa sikkert regnes i tusindvis i Aarhudredet.

I Norge er Jordskjælv ikke almindelige. Professor Kielhhau, den store Banebryder for vort Lands geologiske undersøgelse, har ogsaa om Jordskjælv i Norge offentliggjort en Afhandling (Mag. f. Naturv., B. 12, 1836); senere har Kierulf, Reusch, Thomassen, Rekstad, Kolderup o. fl. skrevet om vore Jordskjælv. Paa Foranledning af Dr. Reusch udarbeides der siden 80-Aarene aarligaars en Beretning hos os om iagttagne Jordskjælv, som nu publiceres af Bergens Museum. Vi har derved nogenlunde Oversigt over Hyppigheden af Jordskjælv i Norge og over, i hvilke Omraader særlig Jordskjælv finder Sted i vort Land; men vi er desværre endnu ikke naaet saa langt, at vi som i andre Lande har faaet oprettet et Antal med sine Instrumenter for Maaling ogsaa af ganske smaa Jordskjælv udrustede Stationer for herved ogsaa at give vort Bidrag til det i denne Henseende paagaaende internationale Arbeide for Undersøgelse af Jordskorpens Stabilitet. Der har gjentagende Gange været foreslaaet Anskaffelse af en Seismograf og Oprettelse af en Jordskjælvstation i Bergen, og forhaabentlig vil det nu indtrufne Jordskjælv bidrage til, at Gjennemførelsen af dette Forslag nu ikke længer bliver udsat.

Vor Jordskjælvstatistik viser, at vi i vort Land særlig har to udprægede Jordskjælvomraader med hyppige smaa og flere lidt større Jordskjælv, nemlig først Strøget fra Tromsø til Nordlands Amts Sydgrænse, dernæst et andet Strøg omfattende Bergens Stift og den vestlige Halvdel af Kristiansands Stift. Det Strøg af Landet, som antagelig hyppigst er udsat for Rystelser, er, ifølge Dr. Reusch´s Arbeide herom, Søndfjord og Nordfjord og navnlig de ydre Kystegne her. I det hele kjendtes til 1895 56 vestenfjeldske Jordskjælv og 16 fra det nordligste Jordskjælvomraade. I det hele kjendes nu omkring 100 vel udprægede Jordskjælv fra vort Land.

Det sydøstlige Norge har hidtil været fattigt paa Jordskjælv. Mest kendt af disse er et Jordskjælv i Kristiania af 4de Mai 1657, der er beskrevet af daværende Prest i Aker Michel Pedersen Escholdt i et nu meget sjeldent Skrift ”Geologia Norvegica” trykt 1657 hos Michel Tomesøn i Kristiania. Han beskriver heri dette Jordskjælv, som merkedes i Kristiania Kl. 1145 Middag. Beskrivelsen erindrer fuldstændig om det netop stedfundne Jordskjælv. Først hørtes, heder det, Bulder og en dundrende Lyd lig Torden, derpaa fornam man, at Husene rystede, og at Møbler ”ligesom dansede oc skielffuede”, osv. Dog gjorde det ingen merkbar Skade, hverken paa Huse eller andre Bygninger. Dette Jordskjælv synes meget nær at have havt lignende om end ikke fuldt saa stor Udbredelse som det nys stedfundne, idet det heder, at det merkedes fra Østerdalen til Bohus og fra de svenske Grænseprovinser til Lindesnæs. Endnu Natten efter, mellem 3 og 4 paa Morgenen, kjendtes et nyt, svagere Stød.

Af andre Jordskjælv fra Kristianiafeltet er kjendt et, som fandt Sted 27de September 1780, videre et den 24de juli 1808 (et meget føleligt Stød med forudgaaende tordenlignende Bulder Kl. 11 Aften), endvidere flere smaa Stød i November 1823, saa et 3die September 1834 Kl. 8 Aften; derefter et 18de April 1851, om hvilket med Bestemthed antages af de, som senere har skrevet derom, at ”det havde sit Centrum i den østlige Del af Skagerak”; et den 5te Januar 1886 osv.

Derhos er selvfølgelig ogsaa enkelte af de større vestenfjelske og svenske Jordskjælv ogsaa merket i Kristiania, uden at de kan henregnes til Jordskjælv, hvis Centrale Omraade tilhører Kristianiafeltets nærmere Omgivelser.

Men allerede de ovenfor omtalte Jordskjælv, der maa have havt sit centrale Omraade omtrent i den østlige Del af Skagerak, viser, at der, syd for Kristianiafjorden, finnes et Omraade, hvor Jordskorpens Beskaffenhed er saaledes, at der fra Tid til anden her foregaar større eller mindre Sætninger, som ledsages af Jordskjælv. Og at dette er saa, derpaa har det netop indtrufne betydelige Jordskjælv leveret et kraftigt Bevis.

Saa vidt jeg af den tilgjengelige Literatur har kunnet danne mig en Mening derom, synes Jordskjælvet af 23de Oktober 1904 maaske at have været det største Jordskjælv, som er kjendt fra Skandinavien fra historisk Tid.

Dette viser sig baade af Størrelsen af dets Udbredelse og af den Voldsomhed, hvormed det over meget store Strøg aabenbart har virket.

Hvad det sidste Forhold angaar, skal jeg ikke gaa nøiere ind paa Enkeltheder; Aviserne er jo fulde af Beretninger derom, saa det kan enhver læse sig til. Som karakteristiske Virkninger maa nævnes, at paa en Mængde Steder er gaaet Revner i Mure, ligesaa at Vindusruder er knust i Kirker og andre Bygninger, at en Mængde Skorstenspiber er styrtede ned og endog enkeltvis hele Huse; at Klokker har ringet, Uhre stanset, Tagsten er styrtetaf Tage osv. er i Sammenligning hermed mindre Ting. Ligesaa er naturligvis Skrækken over Jordskjælvet mangedoblet ved den tilfældige Omstændighed, at det netop indtraf midt under Gudstjenesten i Kirkerne og derved paa en Masse Steder fremkaldte en naturlig Panik. Men selv bortseet herfra, er det utvilsomt, at Jordskjælvets Virkninger i og for sig har været saa betydelige, at det maa karakteriseres som forholdsvis et ganske voldsomt Jordskjælv. Dette bestyrkes deraf, at selv meget kraftige ytringer af dets Virksomhed (som Nedstyrtning af Piber, Sprækker i Mure, Knusning af Ruder osv) meldes fra saadan Mængde Lokaliteter, der ligger spredt over et meget stort Areal, i betydelig Afstand fra hverandre.

For Bedømmelsen af Jordskjælvets Styrke har Rossi og Forel opstillet en Skala af 10 Grader.

1. Meget svage Rystelser, kun at iagttage med fine Instrumenter.

2. Svage Rystelser kun bemerkede af øvet Iagttager eller ved Hjælp af Instrumenter.

3. Rystelser bemerkedeaf enkelte i Øieblikket ikke beskjæftigede Iagttagere.

4. Rystelser iagttagne af mange Individer i Virksomhed, ved Klirren af løse Gjenstande som Vinduer osv.

5. Rystelser merkede af enhver; Møbler rystes, Klokker ringer osv.

6. Folk vækkes af Søvne; Uhre stanser, Lysekroner etc. kommer i Svingning; Jordskjælvet fremkalder Følelse af Skræk.

7. Løse Gjenstande kastes overende; Kirkeklokker ringer; almindelig Skræk; dog ingen nævneverdig Skade paa Huse.

8. Skorstenspiber falder ned; Murvægge slaar Rævner.

9. Endel Bygninger ødelegges delvis eller ganske.

10. Store Ødeleggelser; Jorden slaar Revner osv.

Vi ser heraf, at Jordskjælvet i gaar over store Omraader har havt en Styrke, der svarer til 7de og endog 8de Klasse af Rossis og Forels Schema; og hvis ikke dets centrale omraader, som jeg nedenforskal søge at paavise, havde ligget dækket af Hav, af Skagerak, saa vilde dette Jordskjælv antagelig i Voldsomheden af dets Virksomhed have kunnet sammenstilles med adskillige af de i historisk Tid stedfundne meget store og ødeleggende Jordskjælv.

For at faa fuldt sikkert Rede paa, fra hvilket Centralomraade Jordskjælvet er udgaaet, er det nødvendigt at have et fuldstændigere Materiale af Iagttagelser, end jeg i dette Øieblik raader over, men jeg tror dog, at de Slutninger, som kan drages allerede af det foreliggende Materiale, neppe vil blive væsentlig forandrede.

Tager vi først og fremst for os Iagttagelserne over Jordskjælvets Udbredelse, saa viser de hidtil indløbne Opgaver derom følgende:

Det er merket, men svagt, i Bergen og paa Voss, lidt sterkere, men ikke meget sterkt, i Stavanger; derimod er det ikke af almindelige Iagttagere merket ved Englands Østkyst (saaledes ikke i London eller i Hull;) Udbredelsen mod vest altsaa til Havet vest for Norges Sydkyst.

Mod Nord er det merket til Namsos og maaske litt længer; i Trondhjem var det svagt merkbart, ligesaa paa Røros. Men det er merket i hele Jemtland og helt til Sundsvall og antagelig endnu i den sydlige Del af svensk Norrland; derimod er det mig opgivet, at det ikke har været merket i Helsingfors (?) Nedover Østerdalen har det været sterkere jo længere Syd, saaledes allerede i Elverum temmelig kraftig.

Mod Øst er det kjendt til Østersøens Kyst (Upsala, Stockholm,) men her aabenbart meget svagere end længere Vest, i Mellemsverige og navnlig Vestsverige, langs Skagerak.

Mod Syd er det kjendt fra hele Skaane, saaledes fra Lund, men svagt merkbart. Men i det nordlige Jylland var det meget kraftigt. Antagelig har det naaet ned til Nordtyskland, men her for svagt (Opgaver fra Hamburg forgjæves søgt erholdte.)

Vi ser saaledes, at Jordskjælvet af Almindelige Iagttagere uden Instrumenter er merket over et elliptisk Omraade, hvis lange Axe kan anslaaes til mindst 1200 Kilometer (Hamburg-Namsos) og hvis korte Axe kan anslaaes til mindst 800 Kilometer (Bergen-Stockholm). Det vil sige, det har været godt merkbart over et Areal af ikke mindre end ca. 700.000 Kvadratkilometer.

Og indenfor dette Omraade har det været meget kraftigt over store Strøg; det kraftigst rystede Strøg ligger i en bred Stribe i Retning omtrent SV-NO. fra Landet indenfor Kysten ved Kristiansand og til Jyllands Østkyst ved Grenaa i SV. og op til en Linje fra Elverum og over til Falun (?) i NO.

Vi ser, at den sydlige Del af Kristianiafjorden og den indre, østlige Krog af Skagenkysten ligger saa nogenlunde centralt i det rystede Omraade.

Hermed stemmer ogsaa de foreliggende Data om Jordskjælvsbølgens Forplantning; vistnok er de for Øieblikket indløbne Tidsangivelser for Jordskjælvets Optræden paa de forskjællige Steder endnu for ufuldstændige – og kun nøiaktige Data har her nogen Værdi - ; men de foreliggende Opgaver synes dog allerede nogenlunde tilstrækkelige.

Kristiania ligger omtrent 380 Kilom. vest for Upsala og 300 Km. øst (lidt til syd) for Bergen, altsaa omtrent midt mellem begge paa nogenlunde samme Linje. Tilsvarende hertil er Tiden for Jordskjælvets Maximum paa Kristiania Observatorium (af Prof. Geelmuyden) iagttaget til 5 a 10 Sek. over 11.28, i Upsala paa den seismografiske Station her til 11.29, i Bergen paa Observatoriet tli 11.30 og nogle Sekunder senere. Jordskjælvet har altsaa optraadt betydelig senere baade i Bergen og i Upsalsa, end i Kristiania, det vil sige, Kristiania ligger meget nærmere det centrale Omraade.

Ligesaa ligger Kristiania omtrent 390 Km. syd for Trondhjem og omtrent 490 Km. nordnordvest for Lund; her har vi fra Lunds Observatorium Tiden 11.29.40”, for Trondhjem Tiden 11.29 + men neppe saa meget som 11.30; altsaa ogsaa i forhold til disse Steder ligger Kristiania nærmere Jordskjælvets centrale Omraade.

Dette maa vistnok have ligget i den sydlige Del af Skagerak; thi fra Gøteborg meldes Tiden 11.27.30”.

Efter dette maa det med god Grund antages sandsynligt, at selve den Begivenhed, der har fremkaldt Jordskjælvet, har fundet Sted i den sydlige Del af Skagerak, syd for Kristianiafjorden og vest for Bohuslenskysten.

Fra et Omraade her skulde saaledes Jordskjælvsbølgen have forplantet sig til Bergen med en Hastighed af 2,5-3 Km i Sekundet, til Lund med omtrent samme Hastighed, til Upsala med over 3 Km. i Sekundet o.s.v. Disse Tal er paa Grund af ufuldstændige Opgaver endnu kun Omtrentlig rigtige, men giver dog ogsaa et Udtryk for, hvor voldsomtJordskjælvet i Virkeligheden har været; thi denne Hastighed svarer til Hastigheden for meget betydelige Jordskjælv.

Ogsaa denne Omstændighed peger derfor i Retning af, at selve Aarsagen til Jordskjælvet skyldes en Begivenhed i Havet; thi havde et Jordskjælv med saa stor Forplantningshastighed og saa betydeligt Areal opstaaet i Jordskorpen umiddelbart under et Landomraade, vilde det ganske vist have ytret sig med endnu ganske anden Voldsomhed, og anstiftet ganske andre Ødelæggelser end de, der har fundet Sted.

Nu taler ogsaa de geologiske Forhold med største Sandsynlighed i samme Retning. Det er nemlig forlængst kjendt, at Havene for en væsentlig Del er Omraader, hvor Jordskorpen langs Spalter er sunket ind mod Dybet. Og en stor Del er Indsynkningsomraader fra geologisk talt ganske ny Tid, som f. Ex. Ægæerhavet, Havet vest for Grækenland; den vakre Udbuktning af Italiens Kyst langs det Tyrrhenske [?] Hav er ogsaa fremkommet ved Indsynkning af Jordskorpen der langs store krumme Spalter.

Og at Indsynkninger af Stykker af Jordskorpen langs Revner og Spalter i samme er en af de viktigste Aarsager til Jordskjælv er i nyere Tid direkte paavist, særlig ved store Jordskjælv i 50- og 80—Aarene af forrige Aarhundrede langs Ny Zelands Kyst, mellem Nordøen og Sydøen; og endnu mere evident ved det ovenfor omtalte vældige Jordskjælv i Kumamoto, i Japans tættest bebyggede Del, den 28de Oktober 1891. Der dannedes der under Jordskjælvet midt over Sletten i den frugtbare, af talrige Veie gjennemkrydsede Dal en Spalte, langs hvilken hele Landskabet paa den ene Side af den sank 4 Fod, saa at alle Veie, der gik tvert paa Spalten, stoppede op fire Fod over Fortsættelsen paa den sunkne Plade!

Nu har jeg allerede i 80-Aarene i en række Afhandlinger om Kristianiafjordens Dannelse osv. paavist, at hele det saakaldte Kristianiafeltet (en smal Landstribe begrænset af en Linje fra Mjøsen over Kristianiadalen og langs hele Østsiden af Kristianiafjorden i Øst og en Linje fra Gjøvik over Einavand, Randsfjord, Vestfossen til Ravalsø og Skiensdalen samt Langesundsfjorden i Vest) er et indsunket, opspaltet Stykke af Jordskorpen, som for Millioner af Aar siden under Ledsagelse af en umaadelig vulkansk Virksomhed gjennem lange Tidsrum har været i stadig Synkning mellem sine Omgivelser (Kristianiafeltets Søkkegrop). Ligesaa har jeg i denne Forbindelse omtalt, at Skageraks Begrænsning danner en Fortsættelse af Kristianiafjordens Spalter og er anlagt paa et vældigt, indsunket Flak af Jordskorpen, med største Indsynkning antagelig i den NO-lige Del.

Synkningen i Kristianiafeltet har vært meget betydelig; langs den sydlige Del af Fjordens Østside har den været ikke mindre end mindst 2000-2500 Meter; saameget er Landet vest for den store Spalte lidt efter lidt sunket i forhold til Fastlandet i Smaalenene. Den niveauforskjel, som saaledes opstod, er siden udjevnet af det benuberende [?] Forvitringsarbeide, som nivelerer alt, der rager op over Omgivelserne, gjennem antagelig hundretusinder, maaske Millioner af Aar.

Men dengang hine Spalter dannedes, har de stadig indtrufne Synkninger og Sætninger langs Spalterne utvilsomt været ledsagede ikke blot af en enorm vulkansk Virksomhed, men ogsaa af Jordskjælv, om hvis Voldsomhed vi neppe kan gjøre os nogen Forestilling.

Det er disse Sætninger, som endnu – uagtet dette Stykke af Jordskorpen nu maa ansees som vel sammenkittet og betrygget mod Sandsynligheden af større Forstyrrelser – saa som Efterdønninger af tidligere Synkningsprocesser, stadig fra Tid til anden fortsætter, og som Erfaringen har vist da navnlig paa Havbunden under Skagerrak. Der er her antagelig atter foregaaet en liden Indsynkning, en Sætning, maaske ganske ubetydelig, kanske knapt en Centimeter, kanske en Meter eller mere – og saa havde vi Jordskjælvet.

Og hundretusinder af Mennesker, som er vant til at leve sit Liv fra Vuggen til Graven uden Spor af Tanke om, at den hele Menneskehed med dens store og smaa Stater, med dens myldrende Liv, med Fyrster og Millionærer og Arbeidsmyrer og Tiggere, lever paa et tyndt Skal udenom et Indre, som hvert Øieblik atter kan minde om sin Tilstedeværelse. Mon det ikke er noksaa nyttigt en Gang imellem at mindes ogsaa om denne Menneskelivets Usikkerhed og Skrøbelighed?

Det nu stedfundne merkelige Jordskjælv synes, om den ovenfor fremsatte Opfatning viser sig rigtig, saaledes at maatte regnes til det saakaldte Forkastningsjordskjælv. Gangen deri har været følgende:

Langs de gamle Skageraksspalter er et større eller mindre Flak atter begyndt at sætte sig og glide ned; antagelig har det været et Varsel herom, der meldte sig i de tre siden 6te Oktober iagttagne smaa Jordskjælv paa Upsala Seismografstation. Saa kom maaske et nyt lidet Stød (?) om Natten til den 23de. Som svage Efterdønninger er endelig med Sikkerhed iagttaget nogle smaa Stød Kl ½ 6 og 6 paa Eftermiddagen den 23de og endelig ved Midnat den 23de og ved 6-Tiden paa Morgenen den 24de (Efteretninger fra Kornsjø Station).

Dette er det normale Forløb, med først smaa Stød, saa et eller flere større og tilslut endnu en Række mindre Skjælvinger. Og hermed er forhaabentlig dette betydelige og merkelige Jordskjælv og de Sætninger, der har forvoldt samme, for denne Gang afsluttede.

(”Aftpft”)

Artikkel - info 
Sist endret 25.01.2011 Terje Bautz
Opprettet 13.10.2008 Terje Bautz
Tips en venn om denne siden via en e-post Tips en venn Registrer en elektronisk tilbakemelding Tilbakemelding Skriv ut denne siden Skriv ut