Gå til hovedinnhold Gå til søk Gå til hovedinnhold
Våpenskjold

Uten navn [1] 

Hopp over navigasjonskoblinger
Gå til hovedinnhold
View Part 
Togulykke ved Sysle 3. august 1910
Jernbaneulykken august 1910_forsidebildeAugust 1910 byrja med eit forrykande uvêr i Buskerud. Tysdag 2. august skriv avisa Fremtiden dette:


Av Irene Vedaa

Inat har et voldsomt uveir herjet byen og distriktet. Det begyndte ved ½ 11-tiden med styrtregn av en ualmindelig kraftig beskaffenhet. Det føltes, som var byen puttet ind under Niagarafaldet og fik dets vandmasser i hodet. Det larmet i takrender og plader, vandet sprøitet og fræset, gaterne stod i kok og her og der fandt utrasninger sted. I den første time øket det paa; regnet væltet ned i stadig stridere strømme, og uhyggen forøkedes ved, at det satte inn med et skrækkelig tordenveir. Lynilden fræset og lyste op i den mørke nat. Tæt i tæt og skjærende hvite fulgte disse skarpe blink. Og tordenen dundret, som om alle gatens huse hadde ramlet med bulder og brak.
Dette heftige veir vakte uro og skræk. I værelserne blev det urolig med barneskrik og man fandt stille frem til sine klæder. I over en time holdt uveiret paa, og da man sovnet ind, var det med en forutfølelse av, at dette veir hadde foraarsaket ulykker. Og desværre forholder det sig saa.

Elementernes rasen har i nattens mulm og mørke anrettet ødeleggelser og berøvet flere mennesker livet.

Både Fremtiden og Drammens tidende fortel at vatnet hadde trengt inn i mange bygningar, og det var gjort skade på avlingane. Men det verste var skaden som var gjort på vegar, bruer og jernbanelinjer. Grøfter og stikkrenner hadde ikkje klart å få vatnet unna, dermed vart fyllingar vaska ut og grunnen blei usikker. Dette hadde skjedd på jernbanestrekningar i heile Buskerud, det vart rapportert om mange skadar. På Krøderbana skjedde ei alvorleg ulykke. Fremtiden skriv:

Paa Krøderbanen har man holdt grustog gaaende en tid. Et av disse kjørte idagmorges ut fra Vikersund Station og opover Krøderlinjen. Da det kom mellem Sysle og Hære stationer avsporedes det, og lokomotivet og tre vogne veltet nedover skraaningen. Og ovenpaa det ligger vognene. Alt er i en styg forfatning.

Jernbaneulykken august 1910 Privat foto. Ukjent fotograf

Klikk på bildet for å se stor utgave

Paa toget befandt sig arbeidsmandskap, og ulykkeligvis kom denne avsporing til at koste to mennesker livet. [] Dessuten blev 4 andre arbeidere og fyrbøteren stærkt kvæstet.

Konduktøren og ein av grusmannskapet omkom i ulykka. Lokomotivføraren hadde ”stått på sin plass” då toget styrta i avgrunnen, står det. Han kasta seg fram av ”lokomotivets ruiner”, og fekk dratt fram fyrbøtaren. Fyrbøtaren var svært medtatt: ”Venstre ben er brukket, saa benpiperne stikker ut, og armen er brukket paa to steder. Hans ben maa amputteres, og legerne har daarlig haap om, at han staar det over.”

Den 8. august fortel læraren Skard om ulykka i Fremtiden. Skard budde like ved, og var med på bergingsarbeidet. Han og kona vart vekt klokka 6 om morgonen av ei nabokvinne:

Jeg op av sengen, slængte paa mig et par bukser og en jakke og sprang avsted. Da jeg kom til ulykkesstedet var kl 6 ¼. Lokomotivfører Enger gik da med bind om panden, han var blodig over hele ansigtet og hændene. I panden hadde han et gapende saar.

Enger sa at banen var visitert kl 4, og da var alt iorden. –

Fru Spone skaffet uldtæpper og fru Gudmundsen forbindingssaker. Alt dette blev skaffet frem i en fart.

Enger var fremdeles paa benene og tilsynelatende like kjæk. Mens legen stelte med Rekstad [fyrbøtaren] kommer han ind og setter sig paa en stol. Om en stund sier han: ”Jeg skulde ha vært nede (til brudstedet) og sat ut vakt, jeg”. Lægene skjønte da, at det begyndte at bli kritisk med ham, og han blev øieblikkelig beordret i seng. Det var mot sin vilje han gjorde dette. Han sa gang paa gang: ”Det er ikke saa nøie med mig”.

Dei som var mest skada etter ulykka vart seinare transportert til Rikshospitalet i Kristiania (Oslo). Dei vart sendt med toget over Hønefoss, og hadde følgje av lege og sjukepleiar. Den hardt skadde fyrbøtaren døydde neste natt.

Ein av dei som hadde vore med toget hadde lagt seg nedpå for å kvila litt. Han kom frå ulykka med ”brud paa Milten”. Etter ulykka klarte han, matt og skjelven, å ta seg ut av togvognene og fram til nærmaste gard. Han fortel til Drammens tidende:

Lokomotivet laa saa Sekundet efter væltet og smadret med Vognerne over sig. Jeg hørte engang saare Klynk under mig. Formentlig kom de fra en av de Forulykkede. Brækvognen og Godsvognen splintredes i tusen Stykker. Jernsplinter, Træverk og andre Dele af Vognene føg omkring mig, og det var et Under, at jeg ikke blev slaaet ihjel paa Stedet. Under fallet, som var saa uhyggeligt, at Ord umulig kan skildre det, blev jeg klemt mellem noget og fik dermed den indvendige Skade.

Ein annan av dei som kom heldig frå ulykka fortel dette:

Da vi var i Svingen ved Nordli, sad jeg og Gunhus fra Snarum i Døren til Brækvognen. Vi saa da, at ”Graabæk” var voldsom stor, Linjen syntes hel, men i det Øieblik Maskinen passerte Stikrenden, sank Maskinen og knustes. Jeg saa da de tomme Grusvogne stue sig over hverandre ovenpaa Maskinen.

Det kraftige regnvêret førte til at all trafikk på Bergensbana vart stansa, det var mange skadar som måtte rettast opp. Det tok også tid før trafikken gjekk som normalt på Krøderbana og Randsfjordbana. På Hønefoss måtte 165 passasjerar ut for å finna seg plass på hotell og kafear, og det var temmeleg kaotisk.

3. august fekk Drammens tidende sin medarbeidar vera med representantar for Jernbaneverket for å sjå på skadane. Det var ikkje enkelt for toget å ta seg fram:

Med det ordinære Tog var det umulig at komme længer end til Haugsund (Hokksund). Ved velvilje fra Jernbanefunktionærerne fik jeg derfra og et Stykke opover medfølge et for Direktørerne opsat Extratog, som kjørte frem til det store Brud syd for Burud.

Han skildrar skadar på jernbanelinja fleire stadar:

... ved Gaarden Hoen, 1 ½ Km. ovenfor Haugsund Station. Her var Linjen tidlig om Morgenen helt oversvømmet. Vandet hadde bevirket flere mindre Udglidninger paa en Strækning af ca 200 Meter. Intet af disse Ras var dog af større Omfang og allerede tidlig paa Eftermiddagen var Skaden utbedret saavidt, at vort Tog i sagte Fart kunde kjøre over Stedet. Toget stanset ikke her, men Autoriteterne betragtet Forholdene fra Kupevinduet. Saa satte Lokomotivføreren atter paa fuld Damp, og Extratoget suste afsted op gjennem Hoensmarken. Dybt nede i Dalbunden gikk Drammenselven skiddengul og flomstor, den ogsaa bar merker efter Uveiret. Vi for forbi Jernbanens store Grustog, og snart efter sagtnedes Farten, Toget nærmet sig Bruddet. 20 Meter syd for dette stanset Toget, og dets Passasjerer steg ud og begav sig tilfods videre.

Ved Ramfoss (Kløftefoss) hadde det også rasa ut, og ei bru var øydelagt. Drammens tidende sendte ut ein medarbeidar for å sjå på skadane. Han snakka med nokre arbeidarar ved stasjonstomta ved Burud på Randsfjordbana om kva dei hadde sett rett etter regnskyllet:

Da de tænkte, det voldsomme Regnskyl havde øget Bækkens Vandstand, gik de ud for at se. Og ganske riktig. I det samme vi naaet Fyldingen, fortalte et Øienvidne mig, fandt Udglidningen Sted. Det begyndte smaat nede ved Bunden, men øget hurtig paa, og snart blev Trykket saa kraftigt, at en Forstøtningsmur af Sten reves væk, og med Bulder og Brag fosset Vandmassene nedover en Kløft mod elven, Sten og Jord fulgte med, en Telegrafstolpe gik samme Vei, og Trær og Busker reves op og toges med af Raset. Paa kort Tid var hele den store Fylding forsvundet, og Jernbaneskinnerne hang igjen høit oppe i Luften i en svag Bue, visende det Sted, hvor Linjen faa Minutter før havde gaaet.

Heldigvis var det ingen tog ute på denne strekningen då dette skjedde!

Kjelder:

Drammens tidende, 2. – 8. august 1910
Fremtiden, 2. – 8. august 1910
Oversikt over jernbanestrekningane i Buskerud finn du her:
Bergensbana: http://snl.no/Bergensbanen
Krøderbana
: http://no.wikipedia.org/wiki/Krøderbanen
Randsfjordbana
: http://no.wikipedia.org/wiki/Randsfjordbanen

Info 
Sist endret 27.09.2010 Terje Bautz
Opprettet 27.09.2010 Terje Bautz
Tips en venn om denne siden via en e-post Tips en venn Registrer en elektronisk tilbakemelding Tilbakemelding Skriv ut denne siden Skriv ut